Svensk ordbok 2009, webbversion
klema bort
[
bårt
´
]
verb
klemade klemat
klem·ar
●
skämma bort
psykol.
du klemar bort pojken om du alltid låter honom få som han vill
klema bort ngn
sedan 1843
Subst.:
vbid1-885601
bortklemande
,
vbid2-885601
bortklemning